Loop Partners har offentliggjort regnskabet for 2015

Af Torben Graversen, Adm. Dir. hos Loop Partners (dk.linkedin.com/pub/torben-graversen/7/326/27b/en)

I dag har Loop Partners offentliggjort regnskabet for 2015. Vi er stolte af at præsentere et overskud og en vækst på 185% i bruttofortjeneste ift. 2014. Selskabet har i 2015 investeret kraftigt i vækst og har fordoblet antallet af ansatte i løbet af 2015.

Det gode resultat i 2015 et frugten af en stor indsats ydet af alle i Loop Partners. Se hvem vi er og hvad vi beskæftiger os med ved at følge os på LinkedIn https://www.linkedin.com/company/loop-partners.

Her er ledelsesberetningen fra regnskabet, som kan læses i regnskabet (hent det gratis på cvr.dk).

Loop Partners leverer relevant it-infrastruktur, cloud services, uvildig rådgivning og særligt kompetente konsulenter. Vores løsning har ét sigte, at optimere vores kunders forretning.

Selskabets kundegrundlag omfatter et bredt udsnit af industrier, brancher og offentlige organisationer. Loop Partners’ fokus på specifikation, salg og drift af it-infrastruktur betyder, at de fleste virksomheder kan drage fordel af de ydelser og kompetencer som Loop Partners tilbyder. Selskabet råder over egne specialister og samarbejder med førende leverancepartnere, med branche- eller teknologispecialer, når det er påkrævet i en leverance. 

I 2015 har selskabet haft samhandel med 526 individuelle kunder, hvoraf selskabets 20 største kunder udgør 60% af bruttofortjenesten. Organisationen er i 2015 udbygget med relevante kompetencer, og væksten i antallet af ressourcer afspejler eksekvering af planlægningen for året.  

Den etablerede bemanding tilsikrer et stærkt udgangspunkt for den forventede vækst i 2016. Resultatet for året er tilfredsstillende, og svarer til selskabets forventning. Ledelsen forventer en betydelig vækst i omsætning og indtjening for 2016.